Fremtidens fødevarer - Teknologisk Instituts coverbillede
Fremtidens fødevarer - Teknologisk Institut

Fremtidens fødevarer - Teknologisk Institut

Produktion af føde- og drikkevarer

Tåstrup, Hovedstaden 7.154 følgere

Innovative og bæredygtige fødevareløsninger: avancerede laboratorietests, produktudvikling og forbrugerindsigt.

Om os

Hos Fremtidens Fødevarer, en afdeling af Teknologisk Institut, driver vi fremtiden for fødevarer gennem banebrydende forskning og udvikling. Vi specialiserer os i bæredygtig fødevareproduktion og innovative fødevareteknologier og samarbejder med industrien for at optimere produktionsfaciliteter, vurdere miljøpåvirkningen gennem LCA og forbedre ESG-strategier. Med ekspertise inden for laboratorietestning, produktudvikling og forbrugerindsigt hjælper vi virksomheder med at forblive på forkant med det udviklende fødevarelandskab og sikrer effektive, bæredygtige og skalerbare løsninger.

Websted
https://www.teknologisk.dk/ydelser/foedevarer-og-emballage/22830
Branche
Produktion af føde- og drikkevarer
Virksomhedsstørrelse
1.001 – 5.000 medarbejdere
Hovedkvarter
Tåstrup, Hovedstaden
Grundlagt
1906
Specialer
Sustainable Agriculture, Food Technology, Life Cycle Assessment (LCA), Consumer Behavior Analysis, Product Formulation, Nutritional Analysis, Sensory Evaluation, Food Safety Standards, Traceability Systems, Quality Assurance, Plant-based alternatives, Food Waste Reduction, Regulatory Compliance, Market research, Supply Chain Optimization, Green Chemistry, Ethical Sourcing, Functional Foods, Environmental Impact Assessment, Innovative Strategy, novel proteins og animal protein

Opdateringer

  • 🌱 “𝑾𝒆 𝒋𝒖𝒔𝒕 𝒏𝒆𝒆𝒅 𝒊𝒕 𝒕𝒐 𝒃𝒆 𝒔𝒄𝒂𝒍𝒆𝒅.” That is the challenge we hear again and again across the plant-based food sector 🌿   Last week, Fast-Forward Symposium Plant-based Food brought together the Nordic plant-based ecosystem to create the right setting for matchmaking. The event connected companies facing the same core challenge, how to scale production, with partners who can help make it happen, including us at Danish Technological Institute ✅   At this year’s plant-based food symposium, new connections were made across industry, research, and finance investors. These are exactly the partnerships needed to move promising plant-based solutions from pilot to commercial production 🍃   🟢 Mike O'Brien Smed from Danish Technological Institute took the stage to present the many scaling opportunities we offer, combining our facilities with research, technical expertise, and knowledge. "𝑺𝒄𝒂𝒍𝒊𝒏𝒈 𝒊𝒔 𝒏𝒐𝒕 𝒋𝒖𝒔𝒕 𝒂𝒃𝒐𝒖𝒕 𝒆𝒒𝒖𝒊𝒑𝒎𝒆𝒏𝒕. 𝑰𝒕 𝒊𝒔 𝒂𝒃𝒐𝒖𝒕 𝒃𝒓𝒊𝒏𝒈𝒊𝒏𝒈 𝒕𝒉𝒆 𝒓𝒊𝒈𝒉𝒕 𝒑𝒆𝒐𝒑𝒍𝒆, 𝒄𝒂𝒑𝒂𝒃𝒊𝒍𝒊𝒕𝒊𝒆𝒔, 𝒂𝒏𝒅 𝒂𝒎𝒃𝒊𝒕𝒊𝒐𝒏𝒔 𝒕𝒐𝒈𝒆𝒕𝒉𝒆𝒓"    Thank you to Landbrug & Fødevarer for creating an important space for collaboration and for helping accelerate the future of plant-based food innovation 🌿 Fast-Forward Symposium Plant-based Food: Novo Nordisk Foundation, Plant2Food, AgriFoodTure, GUDP - Grønt Udviklings- & Demonstrationsprogram og plantefonden.dk Line Ahm Mielby, Eva-Marie Lange, Christina Schwartzbach Rasmussen, Eleonora Miquel Becker, Sofie Bjerg Hougaard, Janne Sylvest.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 4
  • 𝗩𝗶 𝗸𝗲𝗻𝗱𝗲𝗿 𝗮𝗹𝗹𝗲 𝗘-𝗻𝘂𝗺𝗿𝗲 𝗺𝗲𝗻 𝗱𝗲 𝗳æ𝗿𝗿𝗲𝘀𝘁𝗲 𝘃𝗲𝗱 𝗵𝘃𝗮𝗱 𝗱𝗲 𝗿𝗲𝗲𝗹𝘁 𝘀𝘁𝗮̊𝗿 𝗳𝗼𝗿 - 𝗱𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿𝘁æ𝗹𝗹𝗲𝗿 Anette Granly Koch 𝗺𝗲𝗿𝗲 𝗼𝗺 𝗵𝗲𝗿 𝗼𝗴 𝘁𝗶𝗹 𝗠𝗮𝗱𝗲𝗻𝘀 𝗙𝗼𝗹𝗸𝗲𝗺ø𝗱𝗲 𝗳𝗿𝗲𝗱𝗮𝗴 𝟮𝟮. 𝗺𝗮𝗷 𝟮𝟬𝟮𝟲. 🌱Plantebaseret mad. Naturligt eller forarbejdet? Vi skal snakke om det store paradoks i plantebaseret mad. Vi vil gerne spise grønnere. Men vi vil også have, at det smager godt, holder sig friskt og er nemt at tilberede. Og det kræver forarbejdning. Men vent. Er forarbejdning overhovedet et problem? Tag nu 𝗘-𝗻𝘂𝗺𝗿𝗲. De lyder skræmmende. Men vidste du, at E-nummeret i citronpulver bare er citron? Og at rosmarinekstrakt er rosmarin? Konceptet "𝘶𝘭𝘵𝘳𝘢𝘧𝘰𝘳𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘦𝘵" giver ofte ikke mening, når man kigger nærmere på det. Vi arbejder med svampe som en helt ny ingrediens i fødevarer. 🍄🟫 Fermenterede svampe er nemlig fyldt med umami, en naturlig smagsforstærker. Men de kan meget mere end smage. De forlænger holdbarhed og hæmmer væksten af bakterier. Det betyder bedre fødevaresikkerhed uden E-numre. 🍽️ Vil du smage vores plantedeller? Kom forbi KU teltet på Kirkepladsen og smag vores pandestegte plantedeller. Med projektet Plante Predict undersøger vi nemlig, om vi kan overføre vores viden fra kød til plantebaserede produkter. Vi laver forbrugersmagstest sammen med Københavns Universitet. 🥕 Sidestrømme som mask og fermenterede svampe og gulerødder bliver til nye magiske ingredienser og dem kan du også smage på. De kan både hæmme baketerivækst, være smagsgiver og forlænge holdbarheden af plantebaserede fødevarer. Det handler ikke om at vælge mellem naturligt og forarbejdet. Det handler om at bruge videnskaben til at gøre plantebaseret mad bedre. For smagen, holdbarheden og fødevaresikkerheden ________________________________________ 📍 Hør meget mere til paneldebatten på Madens Folkemøde den 22. maj kl. 16.00 på Sundhedsscenen. Med i panelet: 🔬Vibeke Orlien, KU 🔬 Mette Lübeck, AAU 🔬 Anette Granly Koch, Teknologisk Institut 🌱Frederik Hansen, tvedemose.dk Moderator: Anne Lerche, Dansk Erhverv Kom og smag på Tvedemoses svampesuppe med fermenterede svampe, og kiks med fermenteret mask og vær med i samtalen om fremtidens mad. 𝗩𝗶 𝘀𝗲𝘀 𝘁𝗶𝗹 𝗲𝗻 𝘀𝗽æ𝗻𝗱𝗲𝗻𝗱𝗲 𝗼𝗴 𝘀𝗺𝗮𝗴𝗳𝘂𝗹𝗱 𝗱𝗲𝗯𝗮𝘁 ☀️ Nanna Svenningsen, Lene Meinert, Lars Leopold Hinrichsen, Hans Bach-Lauritsen

  • 𝗩𝗶 𝗸𝗲𝗻𝗱𝗲𝗿 𝗮𝗹𝗹𝗲 𝗘-𝗻𝘂𝗺𝗿𝗲 𝗺𝗲𝗻 𝗱𝗲 𝗳æ𝗿𝗿𝗲𝘀𝘁𝗲 𝘃𝗲𝗱 𝗵𝘃𝗮𝗱 𝗱𝗲 𝗿𝗲𝗲𝗹𝘁 𝘀𝘁𝗮̊𝗿 𝗳𝗼𝗿 - 𝗱𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿𝘁æ𝗹𝗹𝗲𝗿 Anette Granly Koch 𝗺𝗲𝗿𝗲 𝗼𝗺 𝗵𝗲𝗿 𝗼𝗴 𝘁𝗶𝗹 𝗠𝗮𝗱𝗲𝗻𝘀 𝗙𝗼𝗹𝗸𝗲𝗺ø𝗱𝗲 𝗳𝗿𝗲𝗱𝗮𝗴 𝟮𝟮. 𝗺𝗮𝗷 𝟮𝟬𝟮𝟲. 🌱Plantebaseret mad. Naturligt eller forarbejdet? Vi skal snakke om det store paradoks i plantebaseret mad. Vi vil gerne spise grønnere. Men vi vil også have, at det smager godt, holder sig friskt og er nemt at tilberede. Og det kræver forarbejdning. Men vent. Er forarbejdning overhovedet et problem? Tag nu 𝗘-𝗻𝘂𝗺𝗿𝗲. De lyder skræmmende. Men vidste du, at E-nummeret i citronpulver bare er citron? Og at rosmarinekstrakt er rosmarin? Konceptet "𝘶𝘭𝘵𝘳𝘢𝘧𝘰𝘳𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘦𝘵" giver ofte ikke mening, når man kigger nærmere på det. Vi arbejder med svampe som en helt ny ingrediens i fødevarer. 🍄🟫 Fermenterede svampe er nemlig fyldt med umami, en naturlig smagsforstærker. Men de kan meget mere end smage. De forlænger holdbarhed og hæmmer væksten af bakterier. Det betyder bedre fødevaresikkerhed uden E-numre. 🍽️ Vil du smage vores plantedeller? Kom forbi KU teltet på Kirkepladsen og smag vores pandestegte plantedeller. Med projektet Plante Predict undersøger vi nemlig, om vi kan overføre vores viden fra kød til plantebaserede produkter. Vi laver forbrugersmagstest sammen med Københavns Universitet. 🥕 Sidestrømme som mask og fermenterede svampe og gulerødder bliver til nye magiske ingredienser og dem kan du også smage på. De kan både hæmme baketerivækst, være smagsgiver og forlænge holdbarheden af plantebaserede fødevarer. Det handler ikke om at vælge mellem naturligt og forarbejdet. Det handler om at bruge videnskaben til at gøre plantebaseret mad bedre. For smagen, holdbarheden og fødevaresikkerheden ________________________________________ 📍 Hør meget mere til paneldebatten på Madens Folkemøde den 22. maj kl. 16.00 på Sundhedsscenen. Med i panelet: 🔬Vibeke Orlien, KU 🔬 Mette Lübeck, AAU 🔬 Anette Granly Koch, Teknologisk Institut 🌱Frederik Hansen, tvedemose.dk Moderator: Anne Lerche, Dansk Erhverv Kom og smag på Tvedemoses svampesuppe med fermenterede svampe, og kiks med fermenteret mask og vær med i samtalen om fremtidens mad. 𝗩𝗶 𝘀𝗲𝘀 𝘁𝗶𝗹 𝗲𝗻 𝘀𝗽æ𝗻𝗱𝗲𝗻𝗱𝗲 𝗼𝗴 𝘀𝗺𝗮𝗴𝗳𝘂𝗹𝗱 𝗱𝗲𝗯𝗮𝘁 ☀️ Nanna Svenningsen, Lene Meinert, Lars Leopold Hinrichsen, Hans Bach-Lauritsen

  • 𝗛𝗮𝗿 𝗜 𝗳𝗼𝗸𝘂𝘀 𝗽𝗮̊ 𝗹ø𝘀𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝗽𝗮̊ 𝗷𝗲𝗿𝗲𝘀 𝗯æ𝗿𝗲𝗱𝘆𝗴𝘁𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱𝘀𝘂𝗱𝗳𝗼𝗿𝗱𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝗼𝗴 𝗸𝘂𝗻𝗻𝗲 𝗜 𝘁æ𝗻𝗸𝗲 𝗷𝗲𝗿 𝗮𝘁 𝗳𝗮̊ 𝗮𝗻𝗱𝗿𝗲𝘀 𝗽𝗲𝗿𝘀𝗽𝗲𝗸𝘁𝗶𝘃 𝗽𝗮̊ 𝗱𝗲𝗺? Så kan jeres organisation måske være med til at forme fremtidens bæredygtige fødevaresystem 🌱 I BioSustainability Design Novo Nordisk Foundation Fellowship Programme, som er et nyt karriere– og innovationsprogram finansieret af Novo Nordisk Foundation, udvælger vi i øjeblikket værtsorganisationer til det første hold fellows, der starter i september 2026. Som værtsorganisation åbner I dørene for 1-2 tværfaglige fellow-team(s), der gennem observationer, interviews og behovsdrevne innovationsprocesser arbejder med reelle udfordringer i fødevareværdikæden under Teknologisk Instituts vejledning. 𝗩𝗶 𝗹𝗲𝗱𝗲𝗿 𝗲𝗳𝘁𝗲𝗿 𝗼𝗿𝗴𝗮𝗻𝗶𝘀𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗿, 𝗱𝗲𝗿: 🏢 er en del af eller tæt koblet til agri-food-værdikæden fra jord til bord ♻️ har relevante aktiviteter inden for fx madspild, plantebaserede værdikæder eller sidestrømme 👀 har konkrete processer, arbejdsgange eller værdikædeforbindelser, som fellows kan observere i praksis 💬 er åbne for dialog, læring og samarbejde på tværs Som vært får I bl.a. friske eksterne øjne på udvalgte dele af jeres værdikæde, en kortlægning af jeres identificerede behov og lokale innovationsindsigter, der kan give et bedre grundlag for jeres videre arbejde med bæredygtighed og innovation. Vi udvælger værter med fokus på relevans, variation og potentiale for læring — både for virksomheden, fellows og fødevaresystemet som helhed. Er I nysgerrige på, om jeres organisation kunne være et godt match? Kontakt Mike O'Brien Smed, Field Coordinator, på mkbs@dti.dk eller +𝟰𝟱 𝟳𝟮𝟮𝟬 𝟯𝟱𝟯𝟬. Læs mere om programmet på https://lnkd.in/e63HHyup 💻

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ♻️ 𝗞𝗮𝗻 𝗲-𝗻𝘂𝗺𝗿𝗲 𝗲𝗿𝘀𝘁𝗮𝘁𝘁𝗲𝘀 𝗮𝗳 𝗻𝗮𝘁𝘂𝗿𝗹𝗶𝗴𝗲 𝗮𝗻𝘁𝗶𝗼𝘅𝗶𝗱𝗮𝗻𝘁𝗲𝗿 𝘂𝗱𝘃𝘂𝗻𝗱𝗲𝘁 𝗮𝗳 𝗼𝗹𝗶𝘃𝗲𝗻𝗽𝗿𝗲𝘀𝘀𝗲𝗸𝗮𝗴𝗲? 🫒 Det sætter vi fokus på i vores kommende frokostwebinar: 𝗨𝗱𝘀𝗶𝗴𝘁 𝘁𝗶𝗹 𝗶𝗻𝗱𝘀𝗶𝗴𝘁, hvor du får en introduktion til 𝗙𝗼𝗼𝗱 𝗨𝗽𝗰𝘆𝗰𝗹𝗶𝗻𝗴 og konkrete eksempler på, hvordan virksomheder kan udnytte ressourcer bedre, reducere spild og skabe højere værdi af biprodukter og overskudsråvarer. Dato: 26. maj 2026 Tid: Kl. 12:00 Oplægsholder: Gudrun Margret Jónsdóttir 𝗣𝗮̊ 𝘄𝗲𝗯𝗶𝗻𝗮𝗿𝗲𝘁 𝗼𝗺 𝗙𝗼𝗼𝗱 𝗨𝗽𝗰𝘆𝗰𝗹𝗶𝗻𝗴 𝘀𝗲𝗿 𝘃𝗶 𝗻æ𝗿𝗺𝗲𝗿𝗲 𝗽𝗮̊: 🔹 hvad rest- og sidestrømme er 🔹hvordan de kan placeres i udnyttelsespyramiden 🔹hvordan fx mask, brød, æggeskaller, kaffegrums, fiskerisidestrømme og reststrømme fra kødindustrien kan indgå i nye produkter som mel, fermenterede ingredienser, pasta, øl og smagsforstærkere 𝗗𝘂 𝗳𝗮̊𝗿 𝗯𝗹𝗮𝗻𝗱𝘁 𝗮𝗻𝗱𝗲𝘁: 🔹indsigt i, hvad food upcycling og sidestrømme dækker over i praksis 🔹forståelse for udnyttelsespyramiden og dens værdiskabende muligheder inspiration fra konkrete cases fra fødevareindustrien 🔹indblik i Teknologisk Instituts erfaringer og projekter inden for udnyttelse af sidestrømme 𝗪𝗲𝗯𝗶𝗻𝗮𝗿𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝗳𝗼𝗿 𝗮𝗹𝗹𝗲 𝗶𝗻𝘁𝗲𝗿𝗲𝘀𝘀𝗲𝗿𝗲𝗱𝗲. 👉 Læs mere om projektet her: https://foodupcycling.dk/ 👉 Tilmeld dig webinaret her: https://lnkd.in/eiPgZ-xA

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Hvad er det egentlig, der gør, at forbrugerne vælger ét produkt frem for et andet? Det spørgsmål er centralt, når man udvikler nye fødevareprodukter eller finjusterer dem, man allerede har på markedet.  En konkurrentanalyse kan give værdifuld indsigt – ikke for at kopiere konkurrenterne, men for at forstå, hvor ens eget produkt har styrke, relevans og differentiering i forhold til den relevante målgruppe. Hvad gør produktet særligt? Hvad vælger forbrugerne det til på baggrund af? Og hvordan står det i forhold til andre produkter på markedet? Er der noget, der bør justeres – eller måske kommunikeres tydeligere? Hos Teknologisk Institut har Maja Krogsøe Skou og Line Ahm Mielby specialiseret sig i netop dette. De hjælper virksomheder med at: 🔍 Udarbejde den rigtige spørgeramme  👥 Rekruttere forbrugere i den relevante målgruppe  📊 Omsætte data til handlingsorienterede indsigter til produktjusteringer, positionering og indsalg Som Maja siger:  “Når man forstår, hvad målgruppen faktisk foretrækker, bliver det meget tydeligere, hvor produktet har sin styrke – og om der skal justeres før en evt. re-lancering.” Værdien er konkret: et stærkere datagrundlag, en bedre dialog med detailkæderne – og større sikkerhed, når produktet skal på markedet. Står I over for en lancering eller en produktjustering? Så tag gerne fat i  Maja eller Line for en uforpligtende snak. ☕ 𝗛𝘃𝗼𝗿𝗱𝗮𝗻 𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝗲𝗿 𝗜 𝗺𝗲𝗱 𝗮𝘁 𝘁𝗲𝘀𝘁𝗲 𝗷𝗲𝗿𝗲𝘀 𝗽𝗿𝗼𝗱𝘂𝗸𝘁𝗲𝗿 𝗼𝗽 𝗺𝗼𝗱 𝗺𝗮𝗿𝗸𝗲𝗱𝗲𝘁 𝗶 𝗱𝗮𝗴?  

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 𝗙𝗿𝗲𝗺𝘁𝗶𝗱𝗲𝗻𝘀 𝗙ø𝗱𝗲𝘃𝗮𝗿𝗲𝗿 𝗵𝗮𝗿 𝗳𝗮̊𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿𝘀𝘁æ𝗿𝗸𝗻𝗶𝗻𝗴 – 𝗼𝗴 𝗸𝘂𝗿𝘀𝘂𝘀𝗸𝗮𝗹𝗲𝗻𝗱𝗲𝗿𝗲𝗻 𝗲𝗿 𝗮̊𝗯𝗲𝗻 📅 Vi er glade for at kunne byde velkommen til Lene Vammen Søndergaard, der er ny medarbejder i Center for Fødevareteknologi og fremover ansvarlig for vores HACCP-område.   𝗛𝘃𝗲𝗺 𝗲𝗿 𝗟𝗲𝗻𝗲?   Hun kommer med frisk erfaring fra kvalitetschefstolen og har selv siddet med ansvaret og hverdagsudfordringerne ift. fødevaresikkerhed. Lene har også en stærk baggrund i formidling og undervisning – og et klart mål om, at teori først har værdi, når den kan bruges ude i virksomhederne. Lene glæder sig til at give kursister og virksomheder den ”aha-oplevelse”, at gode kvalitetsstyringssystemer kan lette hverdagen, styrke kulturen og – ikke mindst – mindske behovet for brandslukning og krisehåndtering.  𝗛𝘃𝗮𝗱 𝗱𝗿𝗶𝘃𝗲𝗿 𝗵𝗲𝗻𝗱𝗲?  "Fødevaresikkerhed handler ikke om papirarbejde – det handler om, at vi mennesker trygt kan spise den mad, vi lever af. Jeg brænder for at aflive myten om, at HACCP, lovgivning og certificering er unødigt besværlige benspænd. Når de bruges rigtigt, giver reglerne faktisk rigtig god mening i praksis." – Lene Vammen Søndergaard Med Lene ombord er vi fortsat klar til at levere den faglige kvalitet, I kender os for. Og det starter allerede med det næste 𝗛𝗔𝗖𝗖𝗣-𝗸𝘂𝗿𝘀𝘂𝘀 𝗱. 𝟮𝟳. 𝗮𝘂𝗴𝘂𝘀𝘁. 📅 𝗗𝗮𝘁𝗼: 27. august 2026   📍 𝗦𝘁𝗲𝗱: Aarhus   🔗𝗧𝗶𝗹𝗺𝗲𝗹𝗱𝗶𝗻𝗴: https://lnkd.in/dGa2ERdx Vil du vide mere eller sikre dig en plads? Så er det bare at skrive til Lene her på LinkedIn eller tilmelde dig via linket. Vi glæder os til at se jer, og til at I møder Lene! 👋 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 𝗛𝘃𝗼𝗿𝗱𝗮𝗻 𝗸𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘁𝗼𝘁𝘆𝗽𝗲𝘁𝗲𝘀𝘁 𝘀𝘁𝘆𝗿𝗸𝗲 𝗲𝗻𝘀 𝗽𝗿𝗼𝗱𝘂𝗸𝘁 𝗶 𝘂𝗱𝘃𝗶𝗸𝗹𝗶𝗻𝗴𝘀𝗳𝗮𝘀𝗲𝗻?   I Forbrugerlab på Teknologisk Institut har vi flere forskellige metoder, vi kan bruge, når et fødevareprodukt er i udviklingsfasen. Et af dem er prototypetest, som hjælper med at træffe valg om den rette prototype og justere prototypen inden den videre udvikling og lancering. 𝗜 𝘂𝗱𝘃𝗶𝗸𝗹𝗶𝗻𝗴𝘀𝗳𝗮𝘀𝗲𝗻 𝗼𝗽𝘀𝘁𝗮̊𝗿 𝗱𝗲𝗿 𝗼𝗳𝘁𝗲 𝘀𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺𝗮̊𝗹 𝘀𝗼𝗺: 🤔 Hvilken prototype skal vi gå videre med? 🤔 Hvilke forskelle oplever forbrugerne faktisk? 🤔 Hvad bør justeres nu - før produktet kommer for tæt på lancering? Det er her, prototypetest kan være særlig værdifuld. 𝗡𝗮̊𝗿 𝗳𝗹𝗲𝗿𝗲 𝗽𝗿𝗼𝘁𝗼𝘁𝘆𝗽𝗲𝗿 𝗲𝗿 𝗶 𝘀𝗽𝗶𝗹, 𝗸𝗮𝗻 𝘁𝗲𝘀𝘁𝗲𝗻 𝘃æ𝗿𝗲 𝗺𝗲𝗱 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝘀𝗸𝗮𝗯𝗲 𝗲𝘁 𝗯𝗲𝗱𝗿𝗲 𝗴𝗿𝘂𝗻𝗱𝗹𝗮𝗴 𝗳𝗼𝗿 𝗮𝘁 𝘃æ𝗹𝗴𝗲 𝗿𝗲𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴. Ikke kun ved at vise, hvilken prototype forbrugerne foretrækker, men også ved at pege på, hvorfor de reagerer, som de gør, og hvad der med fordel kan finjusteres. 𝗘𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘁𝗼𝘁𝘆𝗽𝗲𝘁𝗲𝘀𝘁 𝗸𝗮𝗻 𝗯𝗹𝗮𝗻𝗱𝘁 𝗮𝗻𝗱𝗲𝘁 𝗵𝗷æ𝗹𝗽𝗲 𝗺𝗲𝗱 𝗮𝘁: ✅ sammenligne forskellige recepter eller prototyper – vurdere duft, smag, tekstur, og overall liking ✅ identificere hvilke receptjusteringer man bør fokusere på for at øge liking hos målgruppen Det gør prototypetest relevant som beslutningsstøtte i udviklingsfasen - især når målet ikke bare er at teste målgruppens præference, men at blive klogere på, hvilken retning der er den rigtige at gå videre med. 𝗛𝘃𝗼𝗿𝗻𝗮̊𝗿 𝗶 𝘂𝗱𝘃𝗶𝗸𝗹𝗶𝗻𝗴𝘀𝗳𝗮𝘀𝗲𝗻 𝗼𝗽𝗹𝗲𝘃𝗲𝗿 𝗜 𝘀𝘁ø𝗿𝘀𝘁 𝘃æ𝗿𝗱𝗶 𝗶 𝗮𝘁 𝘁𝗲𝘀𝘁𝗲 𝗳𝗼𝗿𝘀𝗸𝗲𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲 𝗽𝗿𝗼𝘁𝗼𝘁𝘆𝗽𝗲𝗿?

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 𝗙𝗼𝗿𝗯𝗿𝘂𝗴𝗲𝗿𝗻𝗲 𝘁æ𝗻𝗸𝗲𝗿 𝘀𝗷æ𝗹𝗱𝗲𝗻𝘁, 𝘀𝗼𝗺 𝗱𝘂 𝗳𝗼𝗿𝘃𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿. Det oplever mange af vores kunder, når de følger fokusgrupper hos os på Teknologisk Institut og ser forbrugerne reagere på deres produkt eller emballage i realtid gennem vores spionspejl. Fokusgrupper skaber særlig stor værdi tidligt i udviklingsprocessen, hvor der stadig er rum til at justere. Her kan vi hjælpe med at afdække: 🔹 Om forbrugerne forstår konceptet.  🔹Om emballagen kommunikerer tydeligt og er funktionel.  🔹Om produktet giver den rette værdi for målgruppen. Det er ofte små indsigter, der fører til justeringer af budskaber, emballage eller koncept, som gør løsningen markant stærkere videre frem. Med et forbrugerpanel på over 5000 personer og et fuldt udstyret sensorisk laboratorium kan vi tilpasse undersøgelsen til netop jeres målgruppe og produkt. Læs mere om vores sensorik og forbrugerundersøgelser her 👇  https://lnkd.in/e2tAmrnJ

    𝗙𝗼𝗸𝘂𝘀𝗴𝗿𝘂𝗽𝗽𝗲𝗿 𝗸𝗮𝗻 𝘃æ𝗿𝗲 𝘀æ𝗿𝗹𝗶𝗴𝘁 𝘃æ𝗿𝗱𝗶𝗳𝘂𝗹𝗱𝗲, 𝗳ø𝗿 𝗲𝘁 𝗽𝗿𝗼𝗱𝘂𝗸𝘁 𝗲𝗿 𝗻å𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿 𝗹𝗮𝗻𝗴𝘁 𝗶 𝘂𝗱𝘃𝗶𝗸𝗹𝗶𝗻𝗴𝘀𝗽𝗿𝗼𝗰𝗲𝘀𝘀𝗲𝗻 👥 I mit arbejde med forbrugerindsigter i forhold til fødevarer og -emballage hos Danish Technological Institute oplever jeg ofte, at fokusgruppeinterviews skaber stor værdi tidligt i en udviklingsproces. Det gælder især, når formålet er at forstå forbrugernes behov i relation til et specifikt produkt, kommunikationen omkring det, konceptforståelsen eller den funktionelle oplevelse.  𝗜 𝗶𝗱é𝗳𝗮𝘀𝗲𝗻 𝗸𝗮𝗻 𝗲𝗻 𝗳𝗼𝗸𝘂𝘀𝗴𝗿𝘂𝗽𝗽𝗲 𝘃æ𝗿𝗲 𝗺𝗲𝗱 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝗮𝗳𝗱æ𝗸𝗸𝗲: 🔴 Hvilke behov har forbrugerne?   🔴 Oplever de, at produktet eller emballagen giver dem den rette værdi?   🔴 Kommunikerer emballagen tydeligt og relevant til målgruppen?   🔴 Er emballagen funktionel og nem for målgruppen at bruge – eller er der behov for justeringer?   🔴 Forstår forbrugerne konceptet, og giver det mening for dem? Det er ofte her, man får indsigter, som kan være med til at sikre retningen, skærpe konceptet og gøre produktet mere præcist, før man går videre i udviklingen.  Noget af det særlige ved fokusgrupper er, at kunden kan observere samtalen gennem vores spionspejl og få indblik i forbrugernes reaktioner i realtid. Det giver ofte en aha-oplevelse for kunden, fordi forbrugerne ikke altid tænker og handler, som man forventer, når de sidder med produktet i hænderne. Netop dét kan føre til små justeringer af emballage, budskaber eller koncept, som gør løsningen stærkere i den videre produktudvikling. 👉 𝗛𝗮𝗿 𝗜 𝗼𝗽𝗹𝗲𝘃𝗲𝘁, 𝗮𝘁 𝗳𝗼𝗿𝗯𝗿𝘂𝗴𝗲𝗿𝗻𝗲𝘀 𝗳𝗲𝗲𝗱𝗯𝗮𝗰𝗸 æ𝗻𝗱𝗿𝗲𝗱𝗲 𝗿𝗲𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 𝗽å 𝗲𝘁 𝗽𝗿𝗼𝗱𝘂𝗸𝘁, 𝗲𝗻 𝗲𝗺𝗯𝗮𝗹𝗹𝗮𝗴𝗲 𝗲𝗹𝗹𝗲𝗿 𝗲𝘁 𝗸𝗼𝗻𝗰𝗲𝗽𝘁? Billedet viser min gode kollega Line, der modererer en fokusgruppe med indkig gennem vores spionspejl hos Food Innovation - Danish Technological Institute

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 🔬𝗛𝗮𝗿 𝗱𝘂 𝗯𝗿𝘂𝗴 𝗳𝗼𝗿 𝗮𝘁 𝘀𝘁𝘆𝗿𝗸𝗲 𝗱𝗶𝗻 𝗳𝗼𝗿𝘀𝘁𝗮̊𝗲𝗹𝘀𝗲 𝗮𝗳 𝗳ø𝗱𝗲𝘃𝗮𝗿𝗲𝗺𝗶𝗸𝗿𝗼𝗯𝗶𝗼𝗹𝗼𝗴𝗶 𝗼𝗴 -𝗵𝘆𝗴𝗶𝗲𝗷𝗻𝗲? Så er det nu, du skal tilmelde dig kurset 𝗠𝗶𝗸𝗿𝗼𝗯𝗶𝗼𝗹𝗼𝗴𝗶 𝗳𝗼𝗿 𝗸𝘃𝗮𝗹𝗶𝘁𝗲𝘁𝘀𝗳𝗼𝗹𝗸 hos Teknologisk Institut. Tidligere deltagere siger: 💬 "Jeg kunne bruge en del af kursets indhold 1:1 i min hverdag efterfølgende. Det er sjældent, men det her er virkelig godt materiale og god formidling!" 🗨️ ”Formidabel formidler. […] fortæller levende, uden skræmmekampagner, men med masser af fakta suppleret med en god portion humor.” Kurset giver dig 𝘃𝗶𝗱𝗲𝗻 𝗼𝗺 𝘃𝘂𝗿𝗱𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴 𝗼𝗴 𝘀𝘁𝘆𝗿𝗶𝗻𝗴 𝗮𝗳 𝗺𝗶𝗸𝗿𝗼𝗯𝗶𝗼𝗹𝗼𝗴𝗶𝘀𝗸𝗲 𝗿𝗶𝘀𝗶𝗸𝗼𝗳𝗮𝗸𝘁𝗼𝗿𝗲𝗿 – en kompleks, men vigtig del af risikofaktoranalyse i fødevareindustrien. Du lærer blandt andet, hvilke mikroorganismer der kan give sygdom, hvad der skal til for at hæmme deres vækst, og hvordan risikofaktorer styres i forskellige fødevarer. 𝗗𝘂 𝗳𝗮̊𝗿: ✅Praktisk anvendelig viden om fødevaremikrobiologi ✅Dybdegående forståelse af mikrobiologiske risikofaktorer ✅Hands-on viden til HACCP-baseret egenkontrol ✅Værktøjer til forebyggelse af fødevarebåren sygdom Tag skridtet i dag og styrk din faglighed inden for mikrobiologi i fødevareindustrien! 📅 𝗡æ𝘀𝘁𝗲 𝗸𝘂𝗿𝘀𝘂𝘀: 📍20. maj i Aarhus 📍2. oktober i Taastrup Læs mere og tilmeld dig via linket her: https://lnkd.in/dK3GjRd Kurset vil blive afholdt af Lars Krusell, som er underviser og specialist i fødevaremikrobiologi og -sikkerhed. Lars har desuden mange års erfaring fra Fødevarestyrelsen.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider