Teknologisk Institut

Fra niche til nødvendighed 🤖 På bare 10 år er ROBOTBRAG blevet et samlingspunkt for nutidens og fremtidens industri. Det var tydeligt, da vi, sammen med DIRA - Danish Industrial Robot Association, for 10. gang samlede virksomheder, teknologileverandører, startups og unge talenter om det, der fylder mere end nogensinde i dansk industri: Hvordan robotteknologi og automation kan styrke robusthed og konkurrenceevne. – Geopolitiske forandringer har gjort forsyningskæder usikre, og vi kigger vi ind i en fremtid, hvor arbejdsstyrken falder, samtidig med at kravene og målene til produktionen stiger. Når det er tilfældet, er man nødt til at finde nye veje. Her er automation og robotteknologi oplagte løsninger. Derfor er det en meget vigtig opgave at demonstrere og udstille, hvad teknologien kan i dag og i fremtiden, siger Henrik Jacobsen, centerchef for Teknologisk Instituts robotteknologicenter. Årets ROBOTBRAG bød på alt fra AI og avancerede robotløsninger til åbningen af vores nye Humanoid Lab – og på unge, der fik øjnene op for teknologiens muligheder gennem robotdueller, droneflyvning og VR. 🎥 Se med i videoen og genoplev nogle af højdepunkterne fraROBOTBRAG – i år som en del af Week of Robotics. Tak til alle, der var med til at gøre årets ROBOTBRAG i Odense til noget særligt. Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed videre med automation og robotteknologi? Så tøv ikke med at række ud til Henrik Jacobsen på hnjn@teknologisk.dk eller +45 72 20 28 15.

På Teknologisk Institut går vi side om side med den nyeste teknologi. Bogstaveligt talt. Det gjorde vi i hvert fald, da vi deltog i A4 AI Summit 2026 – og her stod én ting klart: AI er ikke længere kun software bag en skærm. Nu bevæger intelligensen sig ud i den fysiske verden - hvor den kan se, sanse og handle direkte i vores omgivelser. Det bliver kaldt "Physical AI". Lige nu er vi i dialog med virksomheder om, hvordan fysisk AI kan løfte opgaver i miljøer, der er for farlige eller belastende for mennesker. I videoen ses et eksempel på, hvordan AI i fremtiden kan blive en fysisk del af vores liv – her i form af vores humanoide robot TI H1, der ledsager sektionsleder Christina Pamela Kreutzmann på en gåtur under konferencen i Falkoner Centeret på Frederiksberg . 

Kan gamle vindmøllevinger blive til nye ressourcer? Nu er vi et stort skridt tættere på ♻️🙌 Et nyt testanlæg i Sverige skal bane vejen for storskala genanvendelse af vindmøllevinger – og Teknologisk Institut har været med hele vejen fra de første forskningsgennembrud til den teknologi, der nu skaleres op. Den separationsteknologi, der nu skaleres op, udspringer af mange års tæt samarbejde med Vestas, Olin og Aarhus University om at udvikle en metode til at separere vingematerialer som epoxy, kulfiber og glasfiber og samtidig bevare deres egenskaber.   - Da vi i CETEC-projektet fik gennembruddet med separation af epoxy-baserede kompositmaterialer, vidste vi, at potentialet var særdeles stort. Det krævede et stærkt partnerskab at udvikle teknologen, og det samme gælder for opskaleringen af den fra bægerglas til testanlæg og videre mod kommerciel virkelighed. Men visionen og drømmen startede her, og det er vi stolte af, fortæller Simon Frølich, teknologichef på Teknologisk Institut. 🕰️Med tusindvis af vindmøllevinger på vej mod endt levetid og et europæisk forbud mod deponering af vingerne kommer løsningen på et afgørende tidspunkt. Læs mere om nyheden i pressemeddelelsen fra Stena Recycling AB: https://lnkd.in/eTTyyMZR.   Har din virksomhed brug for viden og innovation inden genanvendelse af kompositter? Så ræk ud til Simon Frølich til en snak om mulighederne.

En investering på omkring 1 mia. euro i 57 projekter markerer et tydeligt ambitionsniveau hos European Commission: Europa skal selv kunne udvikle de løsninger, der skal til. Fokus er klart: styrket innovation, tættere samarbejde i Europa – og hurtigere udvikling af de teknologier, der skal fungere i et stadig mere usikkert trusselsbillede. Stærkere teknologier til forsvar og sikkerhed – i samarbejde med de bedste i Europa. Med fire nye projekter i European Defence Fund (EDF) styrker vi vores evne til at hjælpe danske virksomheder med at udvikle, teste og modne løsninger, der virker. I de fire nye projekter arbejder vi med avancerede teknologier inden for bl.a. autonome systemer, sensorer og nye energiformer – løsninger, der styrker robusthed, beslutningsgrundlag og sikkerhed i komplekse operationelle miljøer. Med de nyeste tildelinger har Instituttet i alt vundet ni EDF-projekter. For brugeren i felten betyder det én ting: bedre overblik, hurtigere beslutninger og større sikkerhed for, at systemer virker, når behovet er der. For os handler det om at omsætte teknologi til reel effekt – og gøre det i samarbejde med de stærkeste partnere i Europa. Det er teknologi for en bedre og mere sikker fremtid. Swipe for at læse mere om de fire projekter og vores rolle i samarbejdet med europæiske partnere. EDF har også støttet en række andre danske partnere, der skal styrke fremtidens forsvar – heriblandt Nordic Radar Solutions, Terma Group, Integris Composites, Space Inventor, Bionic System Solutions, OSK Design, Aalborg University, IFAD TS A/S, Global Connect, Københavns Universitet - University of Copenhagen samt DI Forsvar og sikkerhed. Stort tillykke!

Teknologisk Institut har fået nyt formandskab med stærke kompetencer inden for strategi, teknologi, internationalt erhvervsliv og industriel omstilling. Carsten Toft Boesen tiltræder som bestyrelsesformand. Han har været næstformand siden 2023 og har som tidligere CEO i NIRAS Gruppen og præsident for ATV bred erfaring med at forbinde teknologi, erhvervsliv og samfund, samt et indgående kendskab til specialiseret rådgivende forretning. Jukka Pertola er valgt som ny næstformand. Han er tidligere mangeårig CEO for Siemens Infrastruktur og Byer i Nordvesteuropa og har erfaring fra bl.a. bestyrelsesformand for Siemens Gamesa Renewable Energy, COWI Holding og GN Store Nord. En stor tak til afgående formand Mikael Bay Hansen, Dansk Metal, for ni vigtige år i bestyrelsen, heraf tre som formand. Han afleverer Teknologisk Institut i rekordgod form med en omsætning på 1.374 mio. kr. og 41.500 teknologiske løsninger leveret til 10.500 virksomheder i 2025. Teknologisk Institut er i dag blandt top 10 blandt 350 RTO’er i Europa og ledende indenfor industriel AI, dual-use forsvarsteknologi, mere bæredygtigt landbrug og robotik. Direktionen er uændret med Juan Farré som adm. direktør. Læs mere om Teknologisk Instituts bestyrelse og repræsentantskab her: https://lnkd.in/d4iH63jk

🎺Når en humanoid robot dirigerer musikken til sin egen indvielse, ved du, at noget nyt er i gang. I dag fejrede vi to milepæle på én gang: 🎉Robotbrags 10-års jubilæum 🤖Åbningen af Danmarks første Humanoid Lab Mens 7. regiments musikkorps spillede "Congratulations", stod vores første humanoide robot, TI 1H, og dirigerede. Ikke som et symbol, men som et konkret værktøj for de virksomheder, der vil vide, hvornår denne teknologi er klar til deres produktion. Hvorfor humanoide robotter?  Dansk industri mangler hænder. Produktionskravene stiger. Og humanoide robotter kan operere i omgivelser bygget til mennesker; gå på trapper, åbne døre, skifte mellem opgaver - uden ombygning af eksisterende anlæg. "Mange virksomheder venter spændt på, hvad denne teknologi kan. Men hvor moden er den egentlig. Det har vi tænkt os at afsøge," sagde centerchef Henrik Jacobsen, Teknologisk Institut under indvielsen. Humanoid Lab er et fælles rum, hvor virksomheder på tværs af brancher kan afprøve og evaluere under realistiske forhold. "I dag åbner vi ikke bare et laboratorium, vi åbner et fælles kapitel for dansk industri. Det tilhører os alle sammen," sagde Anders Noer, Head of Service Products hos Topsoe ved åbningen. Vil din virksomhed være med til at afprøve fremtidens robotteknologi? Så tag endelig fat i os og hør om adgang til det nye laboratorium: https://lnkd.in/eM7W4w9w

Når en virksomhed lykkes, lykkes vi. Vi leverer konkrete teknologiløsninger til virksomhedernes presserende udfordringer. En stærk produktion er fundamentet for et stærkt Danmark, som bidrager til, at Europa kan stå på egne ben. Instituttet står stærkere end nogensinde og bidrager til de danske virksomheders konkurrencekraft, omstillingsevne og beredskab. Dyk ned i Teknologisk Instituts årsrapport 2025 herunder – eller læs den fulde rapport her: https://lnkd.in/ewHk_TfJ

Mere værdi fra de samme ressourcer. Det er en mulighed både i sundhedssektoren og landbruget ♻️ Blandt dette års Børsen Bæredygtig cases finder man to konkrete eksempler på netop det. Vi er udvalgt med to cases, der gentænker værdikæder og omsætter cirkulære ambitioner til konkrete løsninger: ️👚 Cirkulære hospitalstekstiler Fra brugte tekstiler til nye. Det lyder nemt, men er det langt fra. I projektet Tekstilbroen – som er en del af Closing Loops – har vi vist, at det er muligt at skabe en cirkulær økonomi for hospitalstekstiler. De brugte tekstiler bliver mekanisk genanvendt, dvs. neddelt og spundet til nyt garn, som kan blive til nye tekstiler på hospitalerne. Resultatet er ikke bare sokker med 80 % genanvendt indhold, men også etableringen af et nyskabende cirkulært samarbejde, der bygger bro mellem produktion og genanvendelse i Danmark og Tyrkiet. 🌾 Innovation i marken  Med Landmandsdrevet Innovation samler vi landmænd i netværk på tværs af landet og bringer deres idéer direkte i spil.  Marker over hele Danmark fungerer som levende laboratorier, hvor landmændene afprøver nye metoder – fx mindre kvælstofforbrug til ændret jordbearbejdning og etablering af efterafgrøder.  Landmændene udvikler og afprøver løsninger sammen, dokumenterer resultaterne - og deler dem, så flere kan tage dem i brug. Målet er at omsætte landmændenes praktiske viden til dokumenterede resultater, som kan styrke både landbrugets konkurrenceevne og bidrage til den grønne omstilling. Nysgerrig på at lære mere om projekterne? Kom forbi og bliv klogere 28. maj i Øksnehallen til Børsen Bæredygtig Summit 2026.

De kikærter, bønner og linser, du finder i supermarkedet, kommer oftest fra udlandet, selvom det er muligt at dyrke mange af dem i Danmark. Så hvordan får vi flere danskdyrkede bælgfrugter fra marken over på tallerkenen? – Vi kan dyrke flere slags bælgfrugter i Danmark, men udfordringen ligger i råvarekvaliteten. Den skal vi optimere i forhold til smag, tekstur og tilgængelighed, hvis de lokale bælgfrugter skal blive en foretrukken fødevare i fremtiden, siger Eva-Marie Lange, sektionsleder på Teknologisk Institut. Der er mange fordele ved danskdyrkede bælgfrugter: Mindre behov for importeret protein, lavere klimaaftryk og nye muligheder for danske fødevarer. Hos Teknologisk Institut arbejder vi med at udvikle løsningerne i flere projekter. Fx: 🫘 FabaPuzzle Her arbejder vi med hestebønnen som case for at optimere kvalitet, udbytte og klimarobusthed gennem hele værdikæden – fra genetik og dyrkning til fødevarekvalitet. 🌾 Dansk BælgBoost Her løfter vi potentialet i lokalt dyrkede linser, ærter og bønner, blandt andet gennem bedre post-harvest håndtering, mindre spild og højere råvarekvalitet. Hør mere på videns- og innovationsfestivalen ’Farming, Trends & Sustainability 2026’ den 7. maj. Teknologisk Institut har været med til at arrangere sporet om fremtidens afgrøder. Her kan du også høre mere om de mikroalger, vi sidste år sendte på rumrejse. Tilmeld dig her: https://lnkd.in/eevTHZ3m

Tusindvis af pumper, termostater og stikkontakter ender som skrot hvert år, selvom de stadig har masser af liv i sig. Metallet bliver omsmeltet. Velfungerende komponenter og plast går tabt. Og muligheden for at genbruge, genfremstille eller genanvende produkterne forsvinder med dem. Vi har samlet industriens store navne – blandt andre GRUNDFOS, Danfoss, Schneider Electric, Kvadrat, DSV - Global Transport and Logistics og DXC Technology – i projektet Back2Back. ♻️ Sammen med partnerne skal vi undersøge, hvordan brugte industriprodukter kan få nyt liv og udnyttes langt bedre end i dag. Løsningen kan være et fælles take-back-system på tværs af brancher, der for det første gør det nemt at samle udtjente produkter ind. For det andet får virksomhederne værktøjer til at vurdere værdien af deres produkt. Det kan være, om et produkt skal sendes til genbrug, genfremstilling hos producenten, adskillelse hos en genanvendelsesvirksomhed eller vedligeholdelse hos kunden. – Vi ønsker at skabe en skalerbar infrastruktur, der understøtter, at produkterne får længere levetid. Det vil gavne både den cirkulære omstilling og virksomhedernes resiliens over for sårbare forsyningskæder og fluktuerende råvarepriser, siger seniorprojektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut. Back2Back er finansieret af TRACE - A Transition Towards Circular Economy – et missionsdrevet innovationspartnerskab støttet af Innovationsfonden. Partnere i Back2Back: GRUNDFOS | Danfoss | Schneider Electric | Kvadrat | DSV - Global Transport and Logistics | DXC Technology | Stena Circular Consulting | Aalborg Universitet | Linköpings universitet | Teknologisk Institut (projektleder) Læs pressemeddelelsen om Back2Back: https://lnkd.in/eiQ_bvhS