HELE ELNETTET NED I JORDEN? NEJ, DESVÆRRE ⛏⚡ Energinet har for nylig foreslået en ny linjeføring af den kommende 400 kV-forbindelse på Sydsjælland. Den skal forstærke elnettet, styrke forsyningssikkerheden og gøre det muligt at transportere de stigende mængder grøn strøm. Men elmaster og luftledninger vil uundgåeligt komme til at genere beboere i området. Derfor stiller mange det oplagte spørgsmål: Hvorfor graver I ikke bare det hele ned som jordkabler? Alle andre steder kan I godt lægge elforbindelser i jorden? Og ja, det er rigtigt, at Energinet i disse år graver en del elkabler ned. Men det er på 132 eller 150 kV-niveau eller på kortere strækninger. Vores største elforbindelser på 400 kilovolt giver særlige udfordringer. Dem fortæller vi om her i videoen.
Om os
ENERGI TIL TIDEN Der skal fart på den grønne omstilling. Opgaven er kæmpestor og kompleks, og i Energinet er vi stolte af at spille en central rolle i arbejdet med at løse den: - Vi planlægger, udbygger og vedligeholder energi-infrastruktur for el, gas og snart også brint. - Vi overvåger og driver el- og gassystemerne, opretholder balancen og sikrer høj forsyningssikkerhed. - Vi udvikler energimarkeder, så der er lige adgang, høj transparens og klare vilkår for at handle el, gas og brint på danske og europæiske markeder. - Vi samarbejder og deler viden på tværs af grænser for at realisere politiske mål og for at facilitere effektiv grøn omstilling af el- og gassystemer. - Vi skaber adgang til energidata af høj kvalitet. Vi udvikler digital infrastruktur og dataservices, som understøtter vores drift, og som kan bruges af eksterne aktører.
- Websted
-
http://www.energinet.dk
Eksternt link til Energinet
- Branche
- Forsyning
- Virksomhedsstørrelse
- 1.001 – 5.000 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Fredericia
- Type
- Statslig myndighed
- Grundlagt
- 2005
Beliggenheder
-
Primær
Se ruten
Tonne Kjærsvej 65
Fredericia, 7000, DK
Medarbejdere hos Energinet
Opdateringer
-
NYE BAGGRUNDSTJEK SKAL BIDRAGE TIL ØGET SIKKERHED 🪪🧷✅ Truslerne mod kritisk infrastruktur er blevet mere alvorlige. Samtidig er mennesker desværre fortsat en meget effektiv vej ind for dem, der vil gøre skade, uanset om det sker digitalt eller gennem fysisk sabotage af et anlæg. Derfor indfører Energinet nu baggrundstjek for både nye og eksisterende medarbejdere. Det kommer oven i de sikkerhedsgodkendelser, som mange medarbejdere i kritiske nøglefunktioner allerede gennemgår. Det nye er, at baggrundstjek nu omfatter alle medarbejdere – og flere leverandører – og ikke længere kun udvalgte roller. Tiltaget er vigtigt, da én person i praksis kan være indgangen til cyberangreb, spionage eller pres på nøglemedarbejdere. Det gælder alle organisationer, men i særlig grad Energinet, der driver samfundskritiske systemer, data og anlæg og dermed har et stort ansvar for Danmarks el- og gasforsyning. Baggrundstjek er ét af flere værktøjer til at reducere risikoen og passe bedre på vores medarbejdere, vores anlæg – og i sidste ende danskernes forsyningssikkerhed. ”Baggrundstjek handler ikke om mistillid til vores medarbejdere, og vi ved, at det ikke kan forhindre alle hændelser. Men det er rettidig omhu og god forebyggende sikkerhed. Det er et nødvendigt greb for at passe endnu bedre på Energinets medarbejdere samt de systemer, anlæg og aktiviteter, vi arbejder med,” siger Jim Terndrup, vicedirektør for Sikkerhed og Beredskab i Energinet. Baggrundstjekket inkluderer basisinformationer som blandt andet pasoplysninger, kørekort, straffeattest og eventuelle oplysninger om længere udlandsophold. Tiltaget følger myndighedernes anbefalinger.
-
-
FRA HAVBUND TIL VIDEN: VI GIVER PRØVEMATERIALE VIDERE TIL FORSKNING ⚡🧑🔬🔬 Som led i ambitionen om at etablere havvindmølleparker, der kan producere grøn strøm, har Energinet gennemført omfattende undersøgelser af havbunden. I Nordsøen har vi undersøgt et område på ca. 2.200 kvadratkilometer og indsamlet ca. 6.500 meter prøvemateriale – fra scanninger til boringer og jordprøver ned til ca. 70 meters dybde under havbunden. Syv skibe har indsamlet prøver, og der er udført over 8.000 laboratorieforsøg. Noget af prøvematerialet følger de udbudte parker og overdrages til budvinderen og bliver en del af det videre arbejde med at etablere de enkelte møller og kabler. Det resterende prøvemateriale – som dækker et bredere undersøgelsesområde – overdrager vi til Aarhus Universitet og GEUS til forskning og undervisning. Her kan materialet bl.a. bidrage med ny viden om miljø, geologi og landskaber fra dengang, stenaldermennesket boede i Doggerland, som i dag ligger under Nordsøen. Mere Havvind er Danmarks udbud af i alt 3 GW havvind fordelt på tre kommende parker: Nordsøen I Midt, Nordsøen I Syd og Hesselø i Kattegat. De tre udbudte parker er markeret med gult på kortet, som også viser, hvilke stationer de tilsluttes. Energinet står for at gennemføre forundersøgelser og etablere tilslutningspunkter til elnettet – samt bl.a. at søge miljøtilladelser på land og sikre plangrundlag for stationerne, som kommende budvinder efterfølgende skal etablere og eje. Budfristen er 20. maj 2026 for Nordsøen I Midt og Hesselø, mens Nordsøen I Syd har budfrist i efteråret 2028. Det er Energistyrelsen, som står for udbuddene. Læs mere her: https://lnkd.in/eBpqyEPB
-
-
VI INDSAMLER 180.000 KØREPLADER VED VESTKYSTEN 🏗️⚡🚚 Vi er færdige med at bygge Vestkystforbindelsen, og der er strøm i alle kabler og luftledninger. Men Energinet har stadig et stykke arbejde tilbage, som de færreste måske tænker over: Nemlig at fjerne de midlertidige spor i landskabet igen. Indsamling, rengøring og hjemkørsel af kørepladerne er en logistisk slutspurt i sig selv – og afgørende for, at arealerne kan afleveres pænt tilbage til lodsejerne. Under etableringen af den 172 km lange højspændingsforbindelse er der brugt ca. 180.000 køreplader: 150.000 i forbindelse med anlægsarbejdet med master og luftledninger og 30.000 køreplader, da kablerne skulle lægges i jorden. Kørepladerne har ligget på lodsejernes marker for at beskytte jord og afgrøder, mens de tunge maskiner skulle hen over arealerne. Indsamlingen af pladerne kræver koordinering og er en udfordring, fordi: 🏗️ Indsamlingen skal tage hensyn til lodsejere, vejr og drift 🏗️ Hver enkelte køreplade vejer 670 kg 🏗️ I alt skal der samles 180.000 køreplader ind. De vejer tilsammen 120.600 tons 🏗️ Inden kørepladerne sættes på lager, skal de tjekkes for skader og rengøres 🏗️ Kørepladerne bliver påvirket af vejr og vind 🏗️ Mange steder er græs og ukrudt vokset op i hullerne på kørepladerne, da de har ligget længe. Så de skal først trækkes fri af jorden 🏗️ I vinter, hvor der var perioder med sne og frost, kunne det være svært at se kørepladerne, og der hang ofte jord og sne fast i pladerne pga. frosten 🏗️ Indsamlingen har skullet passe med anlægsarbejdet, der stadig var i gang på visse strækninger Energinet ejer selv omkring 109.000 køreplader, hvoraf 63.500 af kørepladerne blev anvendt på Vestkystforbindelsen. Resten er lejet af BMS A/S, Kristian Rytter Gruppen og E. Trasborg A/S. Nogle af kørepladerne køres tilbage på lager, andre til Ejby på Fyn, hvor Energinet er ved at renovere luftledninger og master og derfor har brug for kørepladerne. I enkelte tilfælde bliver kørepladerne liggende, da Energinet er i gang med at fjerne gamle 150 kV luftledninger og entreprenørerne bruger de samme adgangsveje. Vi forventer at være færdig med indsamlingen i løbet af juni måned. Derudover skal Energinet betale afgrødeerstatning til lodsejerne og beplante visse arealer, før det sidste arbejde på markerne er helt i mål. Læs mere her: https://lnkd.in/eeVe8Ma6 og her: https://lnkd.in/e26DCdqC
-
-
-
-
-
+ 1
-
-
VEJEN ER BANET FOR GRAVEMASKINERNE De store gravemaskiner kommer i brug, når Energinet nu begynder arbejdet med at udvide højspændingsstationen ved Kassø vest for Aabenraa. Aabenraas borgmester, Jan Riber Jakobsen (K), og Energinets direktør for Eltransmission, Nina Hoegh Jensen, banede vejen for maskinerne, da de sammen tog første spadestik til det, der bliver Danmarks største højspændingsstation. Energinet er klar til at bygge en ny og større 400 kV-station og to nye 150 kV-stationer. Den eksisterende højspændingsstation bliver nedlagt, og stationsområdet bliver udvidet fra cirka 12 hektar til et samlet stationsareal på cirka 135 hektar. ”Når projektet står færdigt, bliver Kassø Danmarks største højspændingsstation, både når det gælder areal og kapacitet. Men størrelsen er ikke et mål i sig selv. Den er et svar på et reelt behov – for kapacitet, for forsyningssikkerhed og for et elnet, der kan bære den grønne omstilling mange år frem. Vi producerer mere vedvarende energi, vi bruger mere strøm, og vi omstiller både industri og samfund. Og det kræver mere strøm til bl.a. transport og opvarmning. Det stiller store krav til elnettet og til de anlæg, der udgør rygraden i systemet,” siger Nina Høegh Jensen. De tre stationer kommer til at fylde i alt cirka 50 hektar. Resten af arealet bliver et rekreativt område med offentlig adgang. Nina Høegh Jensen nævner det lokale samarbejde, blandt andet med Aabenraa Kommune, hvor dialogen har været konstruktiv og professionel: ”Store infrastrukturprojekter kan kun lykkes, når der er vilje til samarbejde og forståelse for, at energiinfrastruktur både er et nationalt ansvar og noget, der skal fungere lokalt.” siger hun.
-
-
STORALARM: DRONER, MYSTISK PULVER OG GRISEBLOD 🚨⚠️🚒 En drone, der ikke skulle være der. Mystisk hvidt pulver, der muligvis var sundhedsfarligt. Blodige aftryk... måske fra ubudne gæster??? Der var tirsdag den 5. maj storalarm ved Energinets/Gas Storage Denmarks underjordiske gaslager i Ll. Torup nær Viborg. Godt nok var der tale om en øvelse, men en stribe myndigheder rykkede ud med blå blink, bomberydderudstyr og hvide dragter, som var der tale om en rigtig krise og risiko for fjendtlige handlinger. For Mikael Buus Sommer, driftschef på gaslageret i Ll. Torup, er sådan en dag en hektisk dag. Pulsen er høj, og udfordringerne kommer fra en kant af. Men dagen er vigtig og relevant. ”Vi skal løbende øve os og træne i at håndtere kriser – også dem som umiddelbart kan virke mindre sandsynlige. I den forbindelse skal samarbejdet mellem myndigheder, politi, beredskab og mange samfundsinstitutioner fungere, og den store øvelse var en rigtig god anledning til at træne det, der står i vores planer og krisemanualer, så vi alle er skarpe og i fællesskab kan håndtere rigtige kriser godt og hurtigt,” siger han. Midt og Vestjyllands Politi, Midtjysk Brand & Redning, Forsvarets bomberyddere, Beredskabsstyrelsen, Præhospitalet, Region Midtjylland, Styrelsen for Patientsikkerhed og Center for Biosikring og Bioberedskab deltog. Øvelsen var planlagt, men dog ikke offentliggjort. Kun de nærmeste naboer havde fået forhåndsbesked om, at det nok ville være en dag med sirener og mange køretøjer i området. Nu skal alle detaljer og observationer gennemgås og evalueres for at sikre, at krisehåndteringen hele tiden håndteres på bedst mulig vis. Ellers vil der blive justeret, tilpasset og skærpet, så vi er forberedte, hvis en rigtig krise skulle opstå. ”Det var en dag, hvor rigtig mange blev holdt til ilden. Heldigvis var der kun tale om griseblod, uskyldigt hvidt pulver og en ikke-eksplosiv drone. Og alle involverede har det godt og er helt uskadte,” fortæller Mikael Buus Sommer.
-
-
GODT NYT FOR 7-TALLET: MILLIARDER TIL DANSKE BRINTPROJEKTER 💰💚 I går blev spændingen om EU-støtte til brint udløst, da Europa-Kommissionen traf sin beslutning under Den Europæiske Brintbanks tredje auktion: Fem danske brintprojekter står til at modtage op mod 14 milliarder kroner. Afgørelsen er endnu et skridt i retning af at få den danske brintinfrastruktur – også kaldet ”7-tallet” – gjort til virkelighed. Den udvikles og bygges af Energinet og skal forbinde produktion og forbrug samt koble Danmark på det tyske og europæiske brintnet. “Det er en meget positiv afgørelse. Støtten til de danske projekter kan give et vigtigt skub til produktionen af grøn brint til gavn for den grønne omstilling. Og så kan det samtidig få betydning for, at vi kan realisere den danske brintinfrastruktur,” siger Michael Linnemann Pedersen, områdeleder for Megaprojekter i Energinet. Tyskland har desuden udmeldt krav om at bruge grøn brint bl.a. til industri og tung transport, som ikke kan elektrificeres direkte. Det kan være med til at løfte efterspørgslen og gøre potentialet for dansk produceret grøn brint endnu større. Seks virksomheder har pr. 1. april 2026 indgået modningsaftaler med Energinet, som tilsammen gør det muligt at levere op til 3,7 GW brint til infrastrukturen. Dog med forventning om at starte med betydelig mindre mængder i 2030 og udvide produktionen over tid. For at brintrøret kan bygges, skal markedet booke mindst 0,5 GW transportkapacitet. Kapacitetssalget lukker 1. december 2026. Læs mere om Energinets arbejde med brint: https://lnkd.in/eXyKhbG6
-
-
VI FLYTTER NY ELFORBINDELSE TÆTTERE PÅ MOTORVEJEN ⚡🛣️ Hvorfor lægger I ikke forbindelsen op ad Sydmotorvejen? Det var et spørgsmål, som Energinets medarbejdere fik mange gange, da vi i foråret 2025 præsenterede et forslag til en ny 400 kV-forbindelse på Sydsjælland, Lolland og Falster. Forbindelsen består af nye højspændingsstationer, luftledninger og kabler og skal forstærke elnettet i området. Det var et stort ønske for borgere og politikere i lokalområderne at få luftledningerne væk fra det åbne land og i højere grad få dem placeret i nærheden af Sydmotorvejen. I lokalområdet var der også et stort ønske om mere hensyn til påvirkninger ved Præstø Fjord. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik i februar 2026 en aftale, der gjorde det muligt for Energinet at foretage en større justering af linjeføringen for den nye 400 kV-forbindelse på Sydsjælland. Derfor præsenterer Energinet nu et nyt forslag til linjeføringen, hvor el-forbindelsen ligger op ad Sydmotorvejen i det omfang, det er muligt. Det nye forslag skåner i højere grad det åbne landskab på Sydsjælland for luftledninger og master. Til gengæld berører det flere boliger end det første forslag. For det er umuligt at etablere et så stort projekt, uden at det berører nogle mennesker. Energinet går snarest muligt i dialog med de berørte borgere. Vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem igennem processen hurtigt og på den bedst mulige måde. Læs mere her: https://lnkd.in/dVkjUVpi
-
-
HURTIGERE PÅ ELNETTET? HER ER 6 GENVEJE ⚡️➡️ Det er ikke helt så nemt som at putte en stikkontakt i stikdåsen i køkkenet eller kabeltromlen i haven, når solcelleanlæg eller meget store forbrugsanlæg i industrien skal kobles direkte på elnettets motorveje. Ofte svarer anlæggenes produktion eller forbrug til elforbruget i større danske byer. Derfor er forberedelsen af de arealer og tekniske anlæg, der skal bruges til at koble dem på nettet, alt andet end simpel. Men det er netop derfor supervigtigt at finde alle gangbare genveje i den komplicerede proces frem mod nettilslutning. For at fremme elektrificering. For at fremme grøn omstilling. Derfor lancerer Energinet og en række aktører de første 6 genveje, som Energinet nu går i gang med at forberede til løbende udrulning fra starten af 2027. "Der ligger et stort arbejde bag de nye tiltag, og det har kun været muligt at nå hertil med et tæt og yderst konstruktivt samarbejde med aktørerne, som jeg er utroligt tilfreds med. Det er helt klart en samarbejdsform, der er værdifuld både for os, for aktørerne og for samfundet i sidste ende”, siger Nina Høegh Jensen, direktør for Eltransmission i Energinet. De seks genveje er: ➡️ Tidligere dialog med kommuner ➡️ Udviklere forbereder Energinets arealer ➡️ Midlertidig tilslutning i eksisterende station ➡️ Midlertidig mobil station ➡️ T-afgreninger på eksisterende linje ➡️ Deling af felt i station Læs mere om samarbejdet og de 6 nye genveje her: https://lnkd.in/eby7Js7A Tak for samarbejdet til CIP Foundation, Copenhagen Energy, Dansk Erhverv, DI - Dansk Industri, Energicenter Nord, European Energy, Eurowind Energy, Google, Green Power Denmark, H&MV Engineering, HOFOR, Microsoft, Momentum Energy Group A/S, Novo Nordisk, NRGi, Skovgaard Energy, WeStorix og Wind Estate.
-
-
NYE KRAV SKAL SÆTTE MERE SKUB I KØEN TIL ELNETTET 🧍🚶➡️🏃➡️🔌 Projekter, der hurtigt kan blive til virkelighed eller sikre bedre udnyttelse af elnettet, skal kunne komme hurtigere gennem den meget lange kø af nye elforbrugere, der vil tilsluttes elnettet. Derfor tager Energinet nu nye, skrappere prioriteringskriterier og modenhedskrav i brug. De skal bidrage til en mere effektiv sagsbehandling og bedre udnyttelse af elnettets kapacitet. De nye modeller prioriterer blandt andet projekter med en forventet udvikling i elforbruget hos mindre forbrugere, der er kategoriseret som "organisk vækst", og tilslutninger i kunders eksisterende felt, som ikke kræver ændring i netkapaciteten. Og for at sikre en hurtigere fremdrift bliver der indført yderligere modenhedskrav til anlæg, der vil tilsluttes i transmissionsnettet. Der bliver eksempelvis krav om dokumentation for, at projektområdet er udlagt til formålet i kommuneplanen. Desuden skal netkunden betale et depositum på en halv million kroner - det svarer til dele af omkostningerne for screening og modning for et typisk projekt. De nye krav og principper er et af de første konkrete resultater af Energinets arbejde med en akutpakke til det danske elnet. Vi forventer at tage de nye modeller i brug fra 3. juni 2026. Indtil 20. maj inviterer Energinet branchen til at komme med skriftlige input til de nye principper og krav. Læs mere her: https://lnkd.in/ez3U9svz
-