Forsvarets coverbillede
Forsvaret

Forsvaret

Væbnede styrker

Copenhagen K, N/A 74.876 følgere

Om os

Forsvaret er en af Danmarks største og mest komplekse offentlige institutioner med ansatte inden for mange forskellige faggrupper – både militære og civile. Forsvaret skal med militære midler kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Forsvaret råder over Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Både militære og civile ansatte Hovedparten af de ansatte i Forsvaret udgøres af de ca. 16.000 medarbejdere, der bærer uniform i det daglige. Blandt de militære medarbejdere er der mange forskellige fagligheder og forskellige niveauer, fx officer, sergent og konstabel. Der er både ligheder og mange forskelle mellem de tre værn, som til sammen udgør Forsvarets kerne. Ud af Forsvarets i alt over 24.000 medarbejdere bærer de ca. 8.000 ikke uniform. Det er jurister, elektrikere, mekanikere, kokke, læger, socialrådgivere, ingeniører, journalister, it-folk m.v., der har valgt en lidt anderledes arbejdsplads i nogle usædvanlige omgivelser. Uden dem ville den militære maskine ikke kunne køre – både inden for og uden for Danmarks grænser. Faglig og personlig udvikling Som ansat i Forsvaret kan man forvente fokus på faglig og personlig udvikling samt på fællesskabets og den enkeltes trivsel. Forsvaret er en arbejdsplads, som er præget af en høj grad af professionalisme og engagement. Du vil som medarbejder i Forsvaret få mulighed for at udvikle dig og eventuelt avancere i organisationen. Du vil blive udfordret og få masser af muligheder for at afprøve dig selv, ikke mindst i forbindelse med eventuel udsendelse i internationale missioner.

Websted
http://www.forsvaret.dk
Branche
Væbnede styrker
Virksomhedsstørrelse
Over 10.001 medarbejdere
Hovedkvarter
Copenhagen K, N/A
Type
Statslig myndighed
Specialer
Defence, Military, Forsvar og Sikkerhed

Beliggenheder

  • Primær

    Holmens Kanal 9

    Copenhagen K, N/A 1060 , DK

    Se ruten
  • Lautruphøj 8

    Ballerup, Capital Region of Denmark 2750, DK

    Se ruten
  • Arsenalvej 55

    Hjørring, North Jutland 9800, DK

    Se ruten
  • Toldboden 1

    Viborg, Midtjylland 8800, DK

    Se ruten
  • Lautrupbjerg 1

    Ballerup, Hovedstaden 2750, DK

    Se ruten
  • Arsenalvej 55

    Hjørring, Nordjylland 9800, DK

    Se ruten
  • Sankelmarksvej 26

    Vordingborg, Sjælland 4760, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Forsvaret

Opdateringer

  • MØD LINA, UKRAINSK TOLK I FORSVARET For Lina var valget om at blive ukrainsk tolk i Forsvaret ikke en hurtig beslutning. Hun havde læst om uddannelsen flere gange og syntes, det lød interessant, men hun havde allerede et andet arbejde, og tidspunktet var forkert. Da Forsvaret igen søgte tolke, besluttede hun sig for, at nu var det nu. ”Hver dag er spændende, anderledes og nyt. Det er helt sikkert udfordrende. Jeg kan godt lide den aktive og fysiske del af jobbet og det at tale med mennesker.” For Lina handler det også om at bruge sin erfaring og det, hun kan med sprog og oversættelse, til at kunne hjælpe Ukraine fra Danmark. ”Det at kunne bruge min erfaring med sprog til at hjælpe Ukraine er også en stor grund til, hvorfor jeg søgte”. Hvis man går og overvejer at søge, er hun slet ikke i tvivl om, at man bare skal springe ud i det. ”Man skal ikke være bange for at prøve. Giv det en chance! Det gjorde jeg også”. Kender du en, der kunne egne sig som tolk, eller er det måske dig selv? Læs mere om uddannelsen her: https://brnw.ch/21x2GS0

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Forsvaret

    74.876 følgere

    TO AF LANDETS MÅSKE MINDST KEDELIGE UDDANNELSER KAN SØGES NU💣 Forsvaret leder efter det næste hold ammunitionsryddere og minedykkere. Begge uddannelser er veje at gå, når du: ✅ vil gøre en aktiv forskel for samfund og sikkerhed ✅ besidder en god portion mod ✅ trives selvom både puls og spænding stiger ✅ kan arbejde koncentreret under pres ✅ vægter høj faglighed og unikt fællesskab Derudover er uddannelsen til ammunitionsrydder for dig, der vil arbejde på land og særligt holder af at dyrke specialet.🔥 Og uddannelsen til minedykker er for dig, der søger de anderledes omgivelser under overfladen og elsker at præstere fysisk.🌊 Bliv klogere og søg en eksplosiv uddannelse her👇 https://brnw.ch/21x2EC0 #forsvaret #forsvaretsuddannelser #karriereiforsvaret #detvipasserpå #værdatkæmpefor Hæren

  • 4 MÅNEDER ALENE MED ÉN KOLLEGA Forestil dig at arbejde, spise og sove på få kvadratmeter med den samme kollega i 4 måneder. Ingen flugtveje, intet andet kontor at gå ind på og ingen andre at vende dagens frustrationer med. I en tomandspatrulje bliver samarbejde sat på den ultimative prøve. Passiv aggressivitet og uforløste konflikter fungerer simpelthen ikke, når I er dybt afhængige af hinanden for at få hverdagen til at hænge sammen og for at bevare sikkerheden. Det tvinger en ærlig og direkte kommunikation frem, som de færreste oplever andre steder. Irriterer noget, bliver det sagt med det samme, og så lægger man det bag sig. Man lærer at give plads, selv når der ingen plads er. Og man lærer at trække lidt ekstra, når makkeren har en dårlig dag. Slædepatruljen Sirius er åbnet for ansøgninger. Læs mere på https://brnw.ch/21x2w5W

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Forsvaret

    74.876 følgere

    EN EKSPLOSIV UDDANNELSE Kan du bevare roen, når det virkelig gælder? Så er du måske Forsvarets næste ammunitionsrydder eller minedykker. Begge fag er en karrierevej for dig, der kan arbejde med præcision under pres. Uden at tabe overblik eller ryste på hånden. Uanset om du opererer på land eller i vand, får du en anderledes hverdag præget af høj faglighed, sprængfarlige opgaver og ikke mindst et unikt fællesskab. Det kræver mere end mod. Det kræver en særlig mentalitet. Bliv klogere på fagene her👇 https://brnw.ch/21x2rU7 #forsvaret #forsvaretsuddannelser #karriereiforsvaret #detvipasserpå #værdatkæmpefor #ammunitionsrydder #minedykker Hæren

  • KOM TÆTTERE PÅ OFFICEREN: MARCUS, VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK OFFICER SØVÆRNET Marcus valgte en uddannelse som våben- og elektronikteknisk officer, da det gav ham mulighed for at bruge sin tekniske uddannelse i kombination med ledelse af personel. "Jeg synes, avanceret teknik er rigtig spændende, og jeg kunne kombinere det med min lyst til at lede mennesker og skabe meningsfuldt arbejde. Vi arbejder med meget avancerede systemer, som er koblet sammen på den ene eller anden måde, og det at kunne løse de problemer, der opstår, i samarbejde med de teknikere, jeg leder, er rigtig spændende. 🧭 Ledelse i Forsvaret er spændende, fordi man både skal bruge føring og ledelse. Man skal kunne tage beslutninger hurtigt, ofte i pressede situationer, og føre sine folk til at gøre det rigtige. Men man skal også lede mennesker, forstå deres behov og hvad de har brug for som individer samt give dem de bedste forudsætninger for at møde motiveret på arbejde og føle, at de gør en forskel. Når man arbejder i Søværnet, får man lov til at se rigtig mange steder. Som man siger: “Join the Navy, see the world.” Og det får man i den grad lov til. Jeg har oplevet mange steder, som jeg normalt aldrig selv ville have rejst til, og man får mulighed for at se og opleve mange spændende opgaver og steder, som en del af sit job. Ikke to dage er ens, og det er det, der gør arbejdet så fedt". - Marcus 🌊

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • VI SØGER MENNESKER OG IKKE MASKINER Kender du en, der kunne være interesseret i at arbejde som tolk for Forsvaret, eller er det måske dig selv? Vi har brug for mennesker og ikke maskiner til at oversætte, skabe forståelse og fange nuancer, når situationer spidser til. Derfor søger vi dig, der kan bruge dine sproglige og kulturelle kompetencer til at gøre en reel forskel for Ukraine - lige her i Danmark. 💬 Læs mere og send din ansøgning her: https://brnw.ch/21x2aLc

  • NÅR STILHED BLIVER DIT VIGTIGSTE REDSKAB Noget af det første, man lægger mærke til i Nordøstgrønland, er den absolutte mangel på støj. Ingen telefoner, der ringer, ingen notifikationer og ingen baggrundslarm fra trafik. I starten kan stilheden virke overvældende. Men ret hurtigt bliver den et af de stærkeste værktøjer, man har. Fraværet af forstyrrelser tvinger en til at være fuldt til stede i den opgave, man løser. Man begynder at lægge mærke til de små detaljer i sneens overflade, lyden af hundenes vejrtrækning og de mindste ændringer i vinden. I en arbejdskultur, hvor vi konstant bliver afbrudt og bombarderet med nye informationer, er evnen til at arbejde i dybden sjælden. Tjenesten i Slædepatruljen Sirius lærer en at skabe den ro selv, også når man vender tilbage til et kontorlandskab. Slædepatruljen Sirius har netop åbnet for ansøgninger. Læs mere på https://brnw.ch/21x22m4

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • KOM TÆTTERE PÅ OFFICEREN: TOBIAS, OFFICER I BEREDSKABSSTYRELSEN 🔥 Tobias blev færdiguddannet ultimo 2023 og har siddet som delingsfører for to forskellige delinger. "I dag sidder jeg som fungerende uddannelsesleder, der sammen med min chef har ansvaret for 75 værnepligtige og 20 befalingsmænd. Udover dette er jeg også presse- og informationsofficer, hvor jeg har meget intern og ekstern kommunikation samt en del af det operative arbejde, hvor jeg er 1. vagthavende og har ansvaret for udrykningsvagten. 🚒 Jeg har valgt en karriere i Beredskabsstyrelsen, fordi jeg gerne vil gøre en reel forskel, ikke bare i hverdagen, men når det virkelig gælder. Det handler for mig om at være en del af noget større, hvor opgaven er klar, og hvor vi løser den sammen. 🧭 For mig er det meningsfulde ved at være officer i Beredskabsstyrelsen, at jeg er med til at skabe retning og ro i situationer, hvor andre oplever usikkerhed. Ledelse gennem følgeskab betyder, at jeg ikke bare giver ordrer, jeg opbygger tillid, går forrest og får folk med mig, også når det er svært. Hvis du overvejer at søge, så gør det, hvis du vil udfordres og udvikle dig. Det er ikke den nemme vej, men det er en vej, der giver mening". - Tobias 👨🚒

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • KOM TÆTTERE PÅ OFFICEREN: DANIEL, VÅBEN- OG ELEKTRONIKFAGTEKNIKSK RETNING ⚓ "Ved afslutningen af ingeniøruddannelsen var jeg i tvivl om, hvilken retning jeg skulle søge mod. Jeg kom frem til, at der var tre værdier, som jeg søgte i et kommende arbejde: Det skulle være en dynamisk arbejdsdag, der skulle være mulighed for oplevelser, og så skulle det skabe værdi. 🛠️ Til dagligt er jeg leder af elektroniksektionen på én af Søværnets fregatter, og jeg har derfor ansvaret for sergenter, elektronikfagteknikere og til tider lærlinge. Dette gør, at jeg i langt højere grad arbejder som generalist frem for specialist, hvor opgaven primært består i koordinering og planlægning. Med henblik på at skabe de bedste forudsætninger for mine medarbejdere arbejder jeg også som en form for problemknuser, og derfor er ingen arbejdsdage ens. 🗺️ Oplevelserne kommer helt naturligt, da fregatterne sejler på opgave i forskellige dele af verden, og jeg har gennem uddannelsen og efterfølgende set steder, jeg aldrig havde troet, at jeg skulle besøge. Tillige byder uddannelsen på en række oplevelser i sig selv, og jeg tænker ikke, at det er mange, der på deres arbejdsplads har udført brandbekæmpelse, været på pressture med frømænd og stået for vedligeholdelse af kanoner. Som ansat i Søværnet er man også professionel soldat, og derfor træner vi for at kunne imødegå trusler. Uanset om det omhandler patruljering omkring Færøerne og Grønland, nedskydning af droner eller beskyttelse af civil skibstrafik mod pirater, skal vi stå klar til at reagere. Det er netop disse opgaver, der gør arbejdet værdiskabende". - Daniel 🌊

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • HAR DU MOD PÅ NOGET EKSTREMT? Tjenesten i Forsvarets nordligste enhed foregår under vilkår, der konstant sætter både mennesker og udstyr på prøve. I Nordøstgrønland er massiv skrueis, ubarmhjertige storme og perioder i total isolation et grundvilkår for patruljens arbejde. Men det er netop mødet med den uforudsigelige natur, der former patruljefolkene. Når de ekstreme situationer opstår, bliver urokkelig tillid til makkeren og evnen til at bevare roen afgørende for at kunne løse opgaven. Det er under disse omstændigheder, at en helt særlig karakterstyrke og et livslangt broderskab bliver støbt. Har du viljen til at operere og løse opgaver under netop de vilkår? Så har Slædepatruljen Sirius netop åbnet for ansøgninger. Læs mere på https://brnw.ch/21x1Cg1

Tilsvarende sider